Repertoireplaner

31. oktober +1.-9. november 2019: Svend, Knud og Valdemar

Voksenafdelingen

24 voksne fra KLIMA står på scenen i denne klassiske komedie fra 1887 - kom og få en aften i latterens tegn :)

Om stykket:
Svend, Knud og Valdemar er et teaterstykke skrevet af Peter Fristrup i 1887 Den fulde titel på farcen er "Svend, Knud og Valdemar" eller "Kongemordet i Roskilde" eller "Slaget på Grathe Hede”, et historisk, romantisk udstyrsstykke i fem changementer med indlagte sange.

Teaterstykket er opbygget som en parodi på en teater-forestilling, idet man følger en teatertrups forsøg på at opføre et stykke om slaget på Grathe Hede, hvor alt går galt, blandt andet fordi intrigerne mellem skuespillerne ikke kan skjules.

Forestillingen opføres i samarbejde med Ballerup Museum.
Deltag i quizzen under forestillingen og vind præmier fra museets butik

Det historiske værtshus sælger øl, kaffe og kage

 

7.-8. + 14.-15 december 2019: Jul på slottet

24 børn står på scenen i denne folkekære DR julekalender af Martin Miehe-Renard fra 1986 med Prins Valentin, Miamaja, Nissen Fimpe og mange flere.

Det' sørme, det' sandt, DECEMBER! Stykket er fyldt med herlig musik af Bente Heister.

Om stykket:
Jul på Slottet handler om et fattigt kongerige, der må betale krigsskadeerstatning til nabolandet enten i form af kongens vægt i guld eller ved at gifte prinsesse Miamaja bort inden jul. Grev Rabsenfuchs forsøger at spolere planerne sammen med sin nevø Junker Juchs, mens nisserne, der også bor på slottet, forsøger at hjælpe til med at sprede julestemning.

Forestillingen varer ca 1 1/2 time inkl. pause

Julecaféen vil være åben. Her sælges æbleskiver, kaffe, sodavand og kage.

Efterårsferien 2020: Skyggeporten

Det er med stor glæde, at vi endelig kan afsløre den hemmelighed, som vi har gået og kredset om det

seneste halve år. KLIMA har indgået aftale med Lene Kaaberbøl og har fået helt unikke rettigheder til

at skabe en ny musical baseret på hendes roman ”Skyggeporten” fra 2006.

Til at skrive musicalen til os, har vi det sejeste makkerpar, der allerede er i fuld gang –

Dramatiker og skuespiller, Robert Reinhold skal skrive manus og sangtekster og komponist,

Bertil Färnlöf skal komponere musikken.