Turen går til Langeland

Fredag eftermiddag mødtes Klimamedlemmer, store som små, for at pakke bussen og gøre klar til årets weekendtur, som denne gang gik til Langeland.  Busturen var en smule længere end vi har været vant til, men med slikposer, store forventninger og vaske ægte klima-hygge, var vi godt på vej til Hou Skole på Langeland. Vi ankom fredag aften og måtte finde os til rette i mørke – dog blev der selvfølgelig stadig tid til kaffe og kage ;)
 
Lørdag bød på en lang og effektiv dag med et stramt program. Scener, sange og danse blev øvet fra morgen til aften og diverse huller i 2. akt blev lappet. I pauserne knoklede de søde sy-damer som pisket, ekstra danse blev øvet i det gode vejr, og der blev lagt en sidste hånd på at øve replikker.
Om aften ventede der os alle et super lækkert middagsbord, som vi nød i skolegården, hvor lamper var sat op og bordet dækket til ægte asfaltbal. For at samle dagens arbejde, blev 2. akt spillet igennem efter maden. Herefter var der dømt fest og glade dage resten af aften. To søde Klimapiger havde arrangeret et stjerneløb i Grease’ navn, som trak os alle gennem en række poster som: Så det synger, stafet, lege mm. Løbet blev afsluttet med en optræden fra hvert hold, og der blev givet gas med en ordentlig omgang fællesdans :)
 
Søndag bød på en gennemspilning af hele stykket. Vi var så privilegeret at have publikum på, hvilket gav de fleste af os sommerfugle i maven og en smule præstationsangst. Heldigvis fik vi en masse ros fra vores publikum fra Langeland og humøret var højt. :)
Herefter stod den på oprydning, bussen blev pakket og det blev tid til at sige farvel og tak for denne gang til Hou Skole på Langeland.
 
Tusind tak for en skøn og dejlig weekend til alle Klima’er. Om en måned venter premieren på vores stykke Klokkeren fra Notre Dame, og vi glæder os alle sammen enormt meget til at vise, hvad vi har øvet os på de sidste 8 måneder. Husk husk husk at køb billet – i vil ikke fortryde det! :)