Instruktøren gør status #2

Det er nu 18. år i træk, at jeg sidder her med sommerfugle i maven og er næsten lige så spændt som til den første læseprøve på en musical. Og hvad er det så, der gør dagen i dag så anderledes og spændende?
 
Jo, den første prøve efter sommerferien i KLIMA er noget ganske særligt, fordi der i dag tages hul på den sidste etape af Klokkeren. Den mest intense periode hvor ALLE knokler og mange beslutninger skal tages. Det er nu, jeg skal have samlet alle ideer i mit hoved og det er nu, koordineringen af 50 KLIMA medlemmers arbejde er allervigtigst. Der er naturligvis de store linjer: Kulisser, kostumer og PR. Alle arbejder i mindre grupper, hvor det er mit ansvar at sætte det hele sammen – først i mit hoved men hele tiden med BALTOPPENS scene og publikum i sigte.
 
Udover de store linjer er der rigtig mange detaljer, som skal på plads. Nogle skuespillere er usikre på deres scenegang. Kan dolkene i knivdansen være de to af plastik, vi har i kælderen eller skal der tænkes nyt? Skal vi nøjes med et 16 siders program eller får vi mon råd til 20 sider? Hvordan fordeler vi sovesalene på weekendturen? Skal vi investere i ny gennemsigtig mikrofon-tape? Hvilke sange skal vi have med til koncerten på Ballerup Bibliotek d. 31/8?
Og så er der naturligvis de sidste store scener, som skal på plads. De sidste danse, det sidste kor, slåskampe på scenen, de sidste koreografier...
 
Der er rigtig mange situationer, hvor jeg trækker på erfaringen, men hver musical er unik, så der opstår altid en bunke uforudsete ting, som jeg skal tage stilling til. Og det er netop det pres og den intensitet, der gør perioden efter sommerferien og til premieren så udfordrende og skæg.
Og bag mig arbejder 50 medlemmer og knokler med lige præcis det, de er allerbedst til hver især – og anerkendelsen af deres arbejde oplever de, når det hele sættes sammen og vi alle mærker at den fælles kreativitet langsomt samles til ”Klokkeren fra Notre Dame”.
 
Det er nu det gælder – toget kører for mig og for hele KLIMA